Min kærlighed til CH78 Mama bear

Hans J. Wegner skabte i 1954 noget af det mest fantastiske nogensinde set inden for møbelkategorien og mere specifikt udvalget af stole på tværs af alle lande. Det er i hvert fald sådan jeg ser det ud fra min personlige optik og her taler jeg naturligvis omkring CH78 loungestolen, der sælges af Carl Hansen & Søn og også markedsføres via Trendyfour Living, som er et stort nordisk møbelunivers. Stolen har også et tilnavn, som har en lidt sjov symbolik, der er bedre kendt som Mama Bear stolen. Det kan løst oversættes til dansk, som Bjørnemor, og er en symbolik der kommer fra stolens design der skal ligne et kram fra en stor og hyggelig bjørn – et kram som man kan fantasere sig til, at bjørnen ville give til sine bjørneunger. CH78 er en lænestol som faktisk er en opfølger til Hans J. Wegners CH71 stol der blev skabt helt tilbage i 1952 og må siges at være moderen til CH78 stolen. Der er sandsynligvis også blevet skabt 7 andre stole, mellem CH71 og CH78, som blot ikke er slået ligeså meget igennem som CH78 Mama bear.

I modsætning til de tunge loungestole, der var populære i hans tid, så er Mama Bear-stolens skulpturelle silhuet præget af bløde kurver, der byder på en varm omfavnelse. Stolens ramme, armlæn og ben er lavet af massivt FSC®-certificeret træ, hvilket giver en solid og stabil base. Derudover kan du vælge at tilkøbe en nakkestøtte i læder eller matchende tekstil til at supplere stolen. Der er flere og flere stoledesignere som tilbyder at man kan skifte stoffet eller materialet på forskellige dele af deres stole, hvilket er et element, som man ikke skal underkende. Ved at vælge forskellige materialer, så giver det faktisk en langt større mulighed for at lave en helt unik stol, som er forskellig fra den alle andre har. Her skal du blot gå udenom de allermest populære farver, som sort, grå og hvid der må siges at være det sikre valg, som er rigtig mange som vælger. 

 

Carl Hansen & Søn har relanceret den klassiske stol som Hans J. Wegner skabte tilbage i 1954 og nævner selv, at det er som en hyldest til ham. Man kan godt diskutere om ikke det er fordi, at de har set en god forretning i at producere stolen, men upåagtet så giver det alle os andre mulighed for at anskaffe tidens største og mest fantastiske stol.

Wegner betragtes som mesteren af stoledesign på grund af hans innovative og kreative tankegang, der er meget tydelig at spotte i Mama Bear stolen ligesom mange af hans andre stole. Den er både et mesterværk i dens form og funktion, da den udnytter en blød og støttende kurvet silhuet, der kontrasteres af dynamiske geometriske former.

Loungestolen er smukt udført med mange flotte detaljer og et overraskende let design, hvilket giver en behagelig ergonomisk komfort til din nakke, ryg og krop, hvilket fremmer hvile og afslapning. Mama Bear stolen passer perfekt ind i enhver indretning, og dens bløde afrundede form og dynamiske geometri gør den til et skulpturelt stykke funktionelt design. Denne loungestol kan bruges både i en dagligstue og i en hotellobby og vil tilføje et strejf af stil og elegance til ethvert rum. Værd at bemærke er også, at nakkestøtten til Mama Bear stolen kan tilkøbes separat. Så hvad venter du på? Du bør straks gå ud og finde lige netop den model du synes mest om og så købe den.