vapper

 

Vapper
 
Vi sejler fra Kastrup havn, sejltid ca.70 min.
Skibet "Vapper" er en udtjent Estlandsk trawler med en længde på cirka 115 meter, som sammen med endnu en stor trawler var under bugsering fra Estland til Indien for nedskrotning. Om natten til d. 19.12.1994 knækkede slæbetrossen til "Vapper". Vejret var forholdsvis hårdt og trawleren blev hurtigt vandfyldt og sank på nuværende position. Dele af masterne er ovenover vandet.
Det russiske bugserselskab RaffTransFlot, som stod for bugseringen, har 2 gange tidligere i 1994 "tabt" skibe under bugsering. Den ene "Sextant" strandende ved Skateholm (syd for Ystad) og står der stadig, den anden ved Anholt, men den er siden bjærget.
Kilde:$.Marek Cuhra, Aquarius Kbh. feb. 1995
Vragene, som vi dykker ved, kan fremkomme på de mærkværdigste måder:
I de baltiske stater og Rusland er store dele af fiskeri og handelsflåderne, såvel som dele af de militære flådeenheder, blevet solgt til ophugning i udlandet. Eksporten af udtjente trawlere, undervandsbåde og øvrige skibe, startede med kommunismens fald i 1989-90 og har siden været støt stigende.
Som en sideeffekt af dette er de danske farvande blevet "beriget" med flere nye spændende dykkermål. Russerne samt deres estiske og lettiske kolleger, har nemlig udvist en forbløffende evne til at tabe og miste de skrottede skibe og undervandsbåde under transporten.
Ikke kun vi, men også vore svenske brødre får glæde af disse skibe, som bliver til nye spændende vrag på havbunden! Således har svenskerne indenfor de seneste måneder modtaget to meget store hæktrawlere; en ved Ystad, og en anden syd for Falsterbo. Ved Ystad kludrede russerne, - ud fra et dykkermæssigt synspunkt - ved at den tabte trawler blev blæst ind til fastlandet og grundstødte på så lavt vand, at den ikke kan bruges til dykkervrag.
Anderledes forholder det sig imidlertid i tilfældet Falsterbo. Her har russerne i sandhed gjort et glimrende arbejde, idet de i december 1994 forliste den 100 meter lange hæktrawler EB-7580, "Vapper", på netop den optimale dybde til sportsdykkerbehov; 26 meter er der til havbunden ved
siden af vraget.
Skibet står ret op og ned, og er lige netop så stort, at mastetoppene stikker to meter op over overfladen. Herved findes vraget ganske nemt, og det er let at planlægge dykningen. Med de to mastetoppe som indikatorer, kan man ankre ved enten stævn, midtskib eller hæk, eller man kan sågar gøre som vore svenske dykkerkolleger; binde fast direkte på masterne.
Ydermere hjælper det under vragsøgningen, at de svenske søfartsmyndigheder har udlagt tre meget store og tydelige farvandsafmærkninger. Det er dog overvejende sandsynligt, at dette ikke er gjort udelukkende for at vise os dykkere vej til vraget, men nærmere er et forsøg på at aflede den øvrige
skibstrafik fra vragområdet.
Skibet er så enormt stort og intakt, at der er masser at se på. Med det store styrehus startende i 9 meters dybde, dækket på 16 meter og kølen på 25 meters dybde, er det muligt at planlægge og udføre forskellige typer dykning.
Det er en flot oplevelse at svømme langs de høje lodrette skibssider og undersøge vragets mange detaljer. Selvom det er et udtjent skib som forliste undervejs til ophugning, er det fyldt med udstyr, både indvendig og udvendig. Man ser både mindre genstande som projektører og tågehorn, men
også store hydrauliske og elektriske spil til wire og fiskegrej. På styrbordside af overbygningens front er reserveankeret ophængt. Det er et imponerende stort patentanker på ca. 1500 kg.
Vore svenske kolleger har endvidere været så hjælpsomme, at de har bortfjernet to af styrehusets store luger, samt andre døre, således at vi kan svømme rundt inde i vraget. Denne artikels forfatter er bestemt ikke af den slags dykkere, som ellers bryder sig om at kravle rundt inde i skibsvrag, men
i tilfældet EB-7580 kan man umuligt lade være.
Lugeåbninger, gange og rum, er så store, at man mageligt kan svømme rundt og kigge (eller sågar kravle rundt og rode) på en forsvarlig måde. Således svømmede vi under besigtigelsen i januar ind på kommandobroen, som er enorm og todelt, med en gang imellem. På broen er der store vinduer både foran og agter, idet man herfra har styret ophalningen af trawl på agterdækket. Grundet de store vinduesåbninger og broens højde (vanddybden er som nævnt 9 meter), oplyses broen af dagslyset og man kan fint klare sig uden lygter.
I styrbord side er der skabe med masser af russisk lekture, logbøger, faglitteratur og lignende. Svømmer man op til den forreste del af broen, ser man en mængde navigationsinstrumenter og elektronik.
En sådan dykkertur giver også mulighed for et nærmere blik på mange af de detaljer som et russisk skib har, - de er faktisk lavet på en lidt anderledes måde, end det vi kender fra vesteuropæisk skibsbygning. Vi så således håndsyede skeder af kunstlæder omkring de elektriske ledninger, russiske stikdåser og lanterner, samt forskellige typer af russisk skibsmaling.
For de mange som gennem tiderne har undret sig over, hvorfor de russiske skibe er så usandfatteligt rustne, kommer afsløringen og løsningen på gåden her: Hvor vi i Vesteuropa i høj grad har bestræbt os på at fabrikere skibsmalinger, som i et dækkede og i vejrbestandigt lag beskytter metallet mod havvandets salt, har de russiske skibsmalingsproducenter valgt en anden strategi.
For at opnå det karakteristiske russiske look, har man udviklet malinger, som med tiden trækker sig sammen, og det i en sådan grad, at malingoverfladen ganske enkelt krakelerer. Herved opnår det underliggende stål kontakt med det ydre miljøs korroderende kræfter, og de rustrøde striber dannes.
Agter for styrehuset står de to store skorstenstårne. På den øverste del af disse er rederiets bomærke, en smedejernscirkel med nogle sammenflettede bogstaver. Bomærket er sat på en baggrund som udgøres af det russiske nationalflag, som er smykket med ruststriber, idet de blå, hvide og røde malinger også er af den karakteristiske krakelerende kvalitet.
Her er der åbnet ind til en dyb skakt, som sandsynligvis går helt ned til maskinrummet. Men her er lidt trangt, da det meste af pladsen optages af de meget store udstødningsrør fra maskinen.Grafik af Vapper

Sværhedsgrad på dette dyk **** ud af fem, hvor fem er det sværeste

Mødested er Kongovej 14 - 2300 kbh. s
skal der lejes udstyr til turen bedes man møde 20 min. før den skrevne møde tid.

Betaling for udstyr samt tur, bedes medbringes i kontanter, ikke kredit kort.

Sejltid fra Kastrup Havn: ca.70 min.

Max dybde ca. 26 meter
Turens varighed ca.5-6 timer
Husk logbog og certifikat

Krav: PADI Advanced Open Water Diver el. lign.

 

Udstyr Pris
Afbalanceringsvest (BCD) / eller dykker computer 100,-
Dragt 100,-
Regulator m. octopus, manometer 100,-
12 l. flaske med luft 100,-
Handsker, Sko, Maske, Snorkel 80,-
Finner 25
*Lygte 50,-
Vægtbælte inkl. vægte 25,-
*Computer zoop fra suunto 100,-
Komplet leje af udstyr til tur med Amager Dykkercenter  295,

* ikke med i komplet sæt udstyr