Johannes L

Vi sejler fra Kastrup havn, sejltid ca.60 min.
Turen varighed 5-6 timer

Johannes L af Hamburg. Tidligere Jacob Becker af Hamburg. Lille tysk Coaster på 489 GT, 319 NT længde 48.5m bredde 7.88 m. Bygget 1951 hos J.J.Seilas, Hamburg. til Arnold Becker,Hamburg og 1963 solgt til Johannes Lnstedt og sidst solgt 1971 til Ferdinan Gerkens Hamburg. Maskine 6 cyl Kl"kner-Humboldt-Deutz på 250 hk. Kæntret og forlist 26.11.1979, skibet var tomt og på rejse fra Helsinborg til Stralsund. Besætningen på 5 blev alle reddet.

Ligger på siden og man kan stå vraget med hoved over vandet. Der er to store åbne lastrum. Man kan komme ind i vraget tre steder, lige efter lastrum mod agter, helt agter og næsten agter lidt oppe gemnem et vindue til motorrum. Pænt lille begynder vrag der kun ligger 200-300 meter fra kysten.

Annesofie L. Larsen "En dykkerberetning"
Vi er nu 300 meter fra den svenske kyst ved Raa. I dette solskinsvejr får vi øje på vraget af Johannes L allerede 30 meter før vi er der. Den rustrøde farve anes som en stor ubestemmelig masse lige under overfladen. Vi har sejlet varsomt i dette område, idet vi ved vraget af denne tyske coaster, der ligger på siden, allerede begynder på 1 meters dybde. "OK, så siger vi en time på vraget eller 50 bar tilbage." Johannes L er det perfekte sted for længerevarende lægtvandsdykning. Plask x 2 og vi er i vandet. Vi er nu lige over vraget og sætter vore finner ned i et kluntet forsøg på at stå op. Stående på siden af vraget hilser vi på folkene båden og giver ned-tegn. Vi tømmer vore tørdragter og veste og glider langsomt ned langs vragsiden til vi når de 9 meter, der udgør bunddybden. Vor udgangspunkt er agterenden. Vraget ser indbydende ud med en masse huller, rør m.m., der stikker ud. Små og større fisk står nysgerrigt rundt omkring. Vi starter højre om, velvidende at vi har oceaner af tid på dette vrag. Efter at have stukket hovederne ind i diverse sorte huller, når vi til en stor mørk åbning, der nærmest råber på udforskning. Her er masser af plads - vi svømmer langsomt ind mens dagslyset forsvinder bag os. Vi er inde i et af de 2 store lastrum. Mørket herinde skjuler rummets "loft", hvorfor vi kun ganske forsigtigt svømmer opefter med en famlende luffe over os. På denne lave dybde er forskellen i trykket tydeligt mærkbar for en tørdragtsdykker. Jeg lufter dragten næsten fuldstændigt ud for ikke pludselig at hænge som suget til loftet. Ca. " meter fra loftet kan vi se "vandet danse". Vi svømmer helt op og vore hoveder er nu ovenvande i en luftlomme. Denne pludselige overgang fra lydene under vandet, til en klar lyd af dryppende vandt i luftlommen er pudsig. Vi hilser og udveksler kort og lettere stak- åndet overvejelser omkring denne tegneserie-agtige charme ved vraget. Dog undlader vi at føre en længerevarende diskussion omkring stedets placering i en Splint & Co eller Anders And tegneserie, idet luften herinde har et lavt iltindhold og måske ikke er så sund at indånde i længere tid. Vi daler nu atter ned på bunden og svømmer mod lyset ud af vraget. Herfra videre mod venstre til næste indbydende hul. Omkring vraget ses overvældende mange fladfisk. Jeg får øje på en stor stenbider, der står stille ved vraget et par meter foran os. Vi nærmer os langsomt denne rødlige fisk og holder vejret det sidste stykke for ikke at skræmme den med lyden af bobler. SNUP! og den er fanget mellem mine luffer. Med stenbideren mellem lufferne svømmer jeg en lille glædesrunde omkring min makker - og sætter den så på fri fod igen. Den svømmer uskadt men lettere forurettet bort igen. Vi er nu ved et nyt råbende hul og bliver hurtigt enige om at svømme ind. Ved siden af hullet på bunden ligger en dør, der er så dækket af muslinger at havbunden synes at have fået et håndtag. Indgangen til hullet levner kun plads for en dykker ad gangen. Vi kommer ind i hvad der viser sig at være flere rum. Disse er oplyst af solens stråler, der trænger ind gennem mindre huller foroven. Vi svømmer til højre gennem endnu et hul, hvor man lige kan "muffe" sig igennem. Herinde ses resterne af et toilet. Interessant. Der er ingen ubehagelig følelse af mørke eller hvor-er-vi-nu. Orienteringen på dette vrag er ganske enkel. Ovenover os er et hul, hvor vi lige kan stikke hovedet op og se henover siden på vraget og hen mod vores dykkerskib. Vi svømmer, lidt ubehjælpeligt p.g.a. den trange plads, tilbage mod ind- gangen, men drejer rundt før vi når helt ud. Lidt længere inde - men i en anden retning, ses et stort hul, hvor vi regner med at kunne svømme ud. Med lidt præcision lykkes det os at "svæve" ud af dette hul. Vi er nu tilbage på toppen af vraget og kan se vores udåndingsluft trænge ud af små huller i vraget - det ligner nærmest perler på række. Stenbideren fra før er nysgerrig, men svømmer hurtigt væk da vi får øje på den. Den blev nok bange for endnu en tur af plageånden. Over siden på vraget og ned langs kølen rammer vi atter bunden. Ca. 3 meter fra vraget rejser sig en ubestemmelig stålkonstruktion, der nok har været en eller anden form for kran. Den fungerer som et herligt klaterstativ for atletiske dykkere. Vi kravler, hænger, hopper, går armgang og sidder på den. Man har godt af motion, selv i vægtløs tilstand. Efter 45 minutter har vi fået et tilfredsstillende billede af Johannnes L. Vi går direkte til overfladen med knurrende maver. Her er ingen forfrosne hænder, ingen langvarige dekostop - og ingen fornemmelse af at skulle forlade vraget netop efter ankomsten. Vraget er egnet for både flaske- som snorkeldykkere, sigten er sædvanligvis rimelig god - man risikere aldrig et "jeg-kan-ikke-se-en-pind dyk". Johannes L er efter min mening "Anders And-- vraget" i Øresund - et sikkert dyk i mere end en forstand.

Sværhedsgrad på dette dyk ** ud af fem, hvor fem er det sværeste

Mødested er Kongovej 14 - 2300 kbh. s
skal der lejes udstyr til turen bedes man møde 20 min. før den skrevne møde tid.

Betaling for udstyr samt tur, bedes medbringes i kontanter, ikke kredit kort.

Max dybde ca. 10 meter
Turens varighed ca.4-5 timer
Husk logbog og certifikat

Krav: PADI Open Water Diver el. lign.

 

Udstyr Pris
Afbalanceringsvest (BCD) / eller dykker computer 100,-
Dragt 100,-
Regulator m. octopus, manometer 100,-
12 l. flaske med luft 100,-
Handsker, Sko, Maske, Snorkel 80,-
Finner 25
*Lygte 50,-
Vægtbælte inkl. vægte 25,-
*Computer zoop fra suunto 100,-
Komplet leje af udstyr til tur med Amager Dykkercenter  295,

* ikke med i komplet sæt udstyr